Faglig tilgang og metoder

Hos Vitahus arbejder vi ud fra en Neuropædagogisk og Sanseorienteret tilgang som er inspireret ud fra TEACCH metoden (Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) samt KRAP og Mentalisering.

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge inden for autismespektrum eller anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der kan have tillægsdiagnoser som angst, søvn- og spiseforstyrrelse, ADHD, OCD, mental retardering i let eller middelsvær grad, opmærksomhedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse samt udadreagerende adfærd og/eller andre kognitive, emotionelle og sociale adfærdsforstyrrelser.

Indsatsen tager sit afsæt i borgers konkrete behov, og justeres løbende og fleksibelt i tæt samarbejde med anbringende kommune og relevante aktører.

Faglig tilgang

Neuropædagogisk tilgang

En neuropædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på hjernens funktion og hvorledes de impulser kroppen modtager i hjernen bliver oversat til sanseindtryk i hjernen. Alle sanserne er derfor med til at skabe helhedsoplevelser eller virkelighedsopfattelser. Har man derfor en nedsat evne grundet det ene eller det andet så skal man bruge bruge mere mental kraft for at udføre almindelige dagligdagsting og derfor har man mindre overskud til andre kognitive funktioner.

Neuropædagogik kan defineres som pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion der kobler blandt andet neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på at støtte borger i at kompensere for begrænsninger samt udnytte og udvikle ressourcer. De pædagogiske overvejelser og tiltag sker gennem fokus på konteksten og samspillet. Vores neuropædagogiske tilgang vil derfor være rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter borgers livskvalitet, trivsel og udvikling.

Trafiklysmetoden

Risikovurdering handler ikke kun om de ansattes tryghed og sikkerhed, det handler også om, at skabe mest mulig tryghed, trivsel og sikkerhed for borgeren, så de mestrer hverdagen bedst muligt. Når vi benytter risikovurderingsskemaet, kan vi hurtig tilpasse vores social- og sundhedsfaglige indsats i forhold til hvilke signalskift vi ser: sprogbrug, stemmeføring, kropssprog og adfærd og tilrette vores indsats herefter.

Redskabet består af et skema, der beskriver borgerens adfærd i henholdsvis ’grøn’, ’gul’ eller ’rød’ zone. ’Grøn’ vil sige, at borgeren er i sin komfortzone, ’gul’ betyder problemadfærd, og ’rød’ er konfliktzone med truende eller voldsom fysisk adfærd. Skemaet beskriver også hvilke social- og sundhedsfaglige tiltag og de handlemuligheder personalet har i de tre zoner, og hvordan de kan hjælpe borgeren tilbage i grøn zone.

Low arousal

Når vi hos Vitahus har en borger med højt stress og/eller angst niveau, møder vi denne social- og sundhedsfagligt ud fra en low arousal tilgang. Det betyder at vi søger at reducere stresspåvirkninger og angstprovokerende oplevelser for vores borger. Low Arousal er en konfliktnedtrappende metodisk tilgang til mennesker i affekt, hvor nøgleordet er at bevare roen og undgå konfrontationer.

Medarbejderen er trænet i at regulere sit eget og borgerens affektniveau, i at aflede og deeskalere problemskabende adfærd og konflikter. Da størstedelen af kommunikationen er nonverbal, er det vigtigt at overveje, hvilke nonverbale signaler vi sender, når vi står overfor en borger, der er i høj arousal. Konkret kan det være at holde fysisk afstand. At træde tilbage i stedet for frem mod borgeren; at undgå berøring og direkte øjenkontakt; at have rolig stemmeføring, tempo og kropssprog.

Vi kan ikke undgå konflikter, og derfor sigter vi mod at bruge de rette metoder for at undgå magtanvendelse. Da affekt smitter, er det meget vigtigt, at personalet ikke reagerer følelsesladet, når den enkelte borger bliver frustreret og her i stedet regulere sit eget og borgerens affektniveau. Vi bruger forskellige strategier, som gør det muligt for personalet at holde affektniveauet lavt, f.eks. vejrtrækningsøvelser, kommunikative redskaber – som aktiv lytning, eller tale i korte klare beskeder. Vi stiller krav, vi vurderer, at borgeren kan honorere, og vi begrænser mængden af krav. Det er også vigtigt at se på, hvilke krav man stiller til borgeren, og ikke mindst, hvordan man stiller dem.

Faglig udvikling og uddannelsesstøtte

Vi lægger stor vægt på uddannelse og faglig udvikling. Vitahus samarbejder med skoler, vejledere og specialområder for at sikre, at alle børn og unge får den nødvendige støtte til deres uddannelse. Vi tilbyder lektiehjælp, faglig vejledning og støtte til at udvikle gode studievaner, hvilket hjælper de unge med at nå deres fulde potentiale.

Bio-psyko-sociale tilgang

I Vitahus møder vi den enkelte borger ud fra et bio-psyko-socialt helhedsperspektiv, da denne forståelseramme har positiv betydning i forhold til at kunne optimere indsatsen, minimere udfordringer og styrke borgerens ressourcer og kompensationsmuligheder.

Menneskesynet tager afsæt i, at biologiske, psykologiske og sociale aspekter ikke kan ses som enkeltfaktorer men mere et kompleks samspil, hvorfor det er afgørende altid, at finde årsagen til adfærden og derved skabe de bedste forudsætninger for positiv udvikling. De tre dimensioner i bio-psyko-social model er ikke adskilte, men snarere tæt forbundet og påvirker hinanden på komplekse måder. Biologiske faktorer kan påvirke en persons psykologiske tilstand og sociale interaktioner.

På samme måde kan psykologiske faktorer som stress, overkrav og traumer påvirke en persons biologiske funktioner og sociale relationer. Sociale faktorer som social støtte og adgang til ressourcer kan også påvirke både den biologiske og psykologiske dimension. Ved at undersøge og forstå disse tre dimensioner kan vi opnå en mere holistisk og nuanceret forståelse af den enkelte borger, hvor vi hele tiden er opmærksomme på, at både helheden og/eller øvrige dele er i forandring, så snart et delelement bliver påvirket og fordrer derved et højt faglig reflektionsniveau og nysgerrighed i personalegruppen.